
Stein og Rolf Bagger har ikke set hinanden i 30 år
Et sted i verden er Stein Bagger på vej til en skæbne, som altid har ligget i baghovedet på ham. Som en sidste udvej, en dramatisk løsning for de fleste men en underlig tryg ven for en som er vokset op med den og på en måde længtes dybt efter den eller rettere ham, som har skabt fortællingen, der til sidst blev levende.
Stein's far Rolf Bagger er blandt andet forfatter, og på litteratursiden.dk kan man få et overblik over forfatterskabet. Da han bryder med Steins mor, afbrydes al kontakt også til sønnen som 11-årig ifølge EB og BT.
Rolf er altså kun til stede i den lille Steins liv som fantasi i et hjem, hvor faderens rolle er udspillet. Men mon ikke Stein har været nysgerrig? Mon ikke lille Stein som alle andre har ønsket sig at vide noget om den mystiske mand, der forsvandt? Mon ikke den lille velbegavede Stein har besøgt det lokale bibliotek i forsøget på at komme tæt på sin far? Steins far var nemlig forfatter, og der sad han så og læste, når der udkom en ny bog, og der sad han så og måtte nøjes med bøger i stedet for en rigtig far.
Her er et udvalg af faderens andre bøger. Bøger som er fyldt med temaer, der som et selvopfyldende profeti, bliver Steins egen skæbne. Hvorfor? Fordi temaerne er Steins ubevidste forståelse af sin far, og fordi de bliver en mulighed for at komme tæt på hans far, uanset hvor tabu-belagte temaer er. Og jo mere Stein læser af sin far, jo mere vant bliver han til tanker om løgn, flugt og skjulesteder, og jo mindre farlige bliver de i hans hoved, og de farver hans sind, og pludselig er personlighedens store tunge kugle rullet ind på et spor som kulminere med den menneskelige katastrofe i IT Factory, hvor han bliver sine fars historier, og sin egen fars historie ved at efterlade sin egen datter på 8 år.
Har du hørt, at Thomas skal rejse?
Attika, 1973.
Løgnen skildres som våben, selvforsvar og skjulested. En mand gennemgår i tankerne et besøg hos sin bror. Hvorfor har broderen isoleret sig og hvorfor nægter han at modtage besøg? Hvorfor vil han ikke mindes sin tidligere tilværelse?
Et andet liv
Lindhardt og Ringhof.-1985
Fra en velordnet og økonomisk sikker tilværelse i byen flytter Sofie og Rolf til et lille husmandssted i Vendsyssel for at skrive og male og leve tæt på naturen.
Pouls død: en avishistorie om et menneskes fuldstændige forsvinden
Attika, 1974.
En tilfældig avisnotits om en mands død inspirerer en journalist til at undersøge hans skæbne. En mand i god stilling som det pludselig gik ned ad bakke for.
Levende og døde
Hekla, 1982
En københavnsk revisor, der påtager sig at repræsentere en gammel veninde ved hendes mors begravelse, bliver pludselig involveret i international terroristvirksomhed.
Det åbne rum
Centrum, 1984
Skildring af en kvindes forsøg på at frigøre sig fra sit borgerlige miljø, hvor hun føler sig spundet ind i et net af løgne og fortielser.
Helenes bog
Centrum, 1987
Helene prøver, på sin egen måde, at leve med ansvaret for sin deltagelse i terroristvirksomhed, mens Thomas, der ufrivilligt blev indblandet, forsøger at slippe for ansvar overhovedet.
Et ordentligt menneske
Gyldendal, 2001
Menneskelig følelseskulde, overfladiskhed og forkrampede forhold er temaerne i denne roman om en midaldrende mand, der med ulyst involverer sig i nogle venners problemer, men netop på grund af sin halvhjertethed ikke er i stand til at løse hverken deres eller sine egne.


