Ja, så tilbragte jeg endnu en aften i selskab med Talent 08 på i DR, jeg forstår ikke hvem der bliver stimuleret af den konkurrende kanals "Vild med dans" som nu kører på 19. år. Folk som er modvillige overfor forandring, hvilket passer godt til kanalens højre-orienterede profil komplet med statsministerfrue.
Talent 03 er interessant, hvis man interesserer sig for psykologi. Programmet har afsløret Peter Aalbæk som en one-director-wonder producent, som går amok, hvis folk kan "fortælle historier". Blæse være med at historierne er banale og uinteressante, hvis bare der er story-telling er Ålen glad. Hans vurderinger får Julie Steincke til at virke sofistikeret, og Martin Hall moden.
Hans blik for talent er minimalt, hans tilsvining af robot-drengene var helt ubegribelig og hans valg af små børn som Mikado-band eller Michael Jackson junior, vidner om ingen psykologisk indsigt eller artistisk forståelse. Mikado-band virker drevet frem af overambitiøse forældre, og er intet andet end Pavlovsk ekvilibrisme. Jackson junior kan kopiere, men er ikke særlig god. Hans timing og musikalitet kan ligge på et lille sted. Ålens mangel på psykologisk modenhed toppede da han roste en tydeligvis lost ung fyr, der i mangel af talent, kastede sig rundt på scenen for at få den opmærksomhed hans hidtidige tilværelse ikke har givet ham. Nogen burde have givet ham en hindbær-brus, gået en lang tur med ham og fortalt ham en allegorisk historie om en pige og cutting, fremfor at opmuntre ham til at "gå amok.
Talent 08 har kort sagt først og fremmest afsløret dommernes eget talent. Ålen er ikke kunster, men han har færdes blandt dem i mange år i en sådan grad at han tror han kan genkende kunst, når han ser det. Det er dræbende en-dimensionelt og patetisk at se på.
No comments:
Post a Comment