
Hold dig til tørre mennesker, Bo
Hvilken hjernedød redaktør har besluttet at lægge Reimers efter Talent08? Her har man chancen for at bygge videre på ugens store program på DR, og så sender man det TV2charlie-agtige tåkrummene pinlige medlidenhedsgaveprogram Reimers i stedet. I sidste uge fik jeg det nærmest fysisk dårligt over at se Reimer Bos nyhedsjournalist-troværdighed smudre væk som Ghita Nørby ævlede løs om mennesker, der døde for over 6000 år siden. Tættere på et TV-selvmord skal man lede længe efter. Anders Lund Madsen blottede for alvor Reimers fuldstændig manglende evne til at smalltalke og være morsom, viste Reimers totale tab af retning og kontrol. Reimer matchede overhovedet ikke Lund Madsens divergente associations-tour de force. Puha, dum dum redaktør der har forbarmet sig og givet manden et program. Reimer ødelægger jo fuldstændigt sit image. Selv kronprinssen ville virke som en bedre interview'er. Og hvis man endelig skal kopiere TV2charlie Parkinson, hvorfor så ikke finde en egnet vært?
No comments:
Post a Comment